Udviklingen af en vedvarende energipark tager typisk tre til fem år. Som enhver anden landudviklingsproces kræver udviklingen af en vedvarende energipark, hvad enten det er sol og/eller vind, at man indhenter tilladelser, undersøger miljøpåvirkninger, designer energiparken osv. Det er en kompleks proces, der samler mange elementer for at skabe en ny kilde til grøn energi, der er helt CO2-fri.

Under etablering af solcelleparkerne vil der være arbejde med entreprenørmaskiner og øget trafik til/fra anlægget primært i forbindelse med levering af materialer. Eventuelle vilkår for arbejdet vil blive fastlagt i miljøtilladelsen.

Arbejdet består i

- Etablering af vejadgange og interne serviceveje

- Eventuel nedbrydning af eksisterende bebyggelse og beplantning inden for projektområdet.

- Etablering af selve solcelleanlægget og tilhørende tekniske anlæg. Stativerne til solcellerne bankes ned i jorden, og der vil derfor ikke være behov for grundvandssænkning, da der ikke er behov for fundering.

- Etablering af afskærmende beplantning og hegn.

- Etablering af kabeltraché til transmissionsledninger ud af anlægget.

Varigheden af anlægsfasen afhænger blandt andet af anlægget størrelse. Byggeriet kan tage 10 til 12 måneder.

Den typiske levetid for de solcellepaneler vi opstiller er 30-40 år.

Det er ejerne af de enkelte energiparker, der har ansvaret for at rydde op efter endt drift. I kraft af jordlejeaftalerne med de enkelte lodsejere forpligter ejerne sig til at levere projektarealet tilbage i reetableret tilstand.

GreenGo Energys lejekontrakter omfatter kontraktlige forpligtelser til at fjerne alt udstyr, dvs. solcellepaneler, vindmøllekomponenter, invertere, stativer og transformere med mere, og genoprette jorden til dens oprindelige tilstand. Vi udfører dette arbejde i henhold til den til enhver gældende lovgivning og i henhold til de privatretlige aftaler med lodsejerne.

Bortskaffelse og genanvendelse skal ske i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning. Der er på globalt plan stort fokus på genanvendelse af alle materialer, og på f.eks. vindmøllevinger, der tidligere har været deponeret, er der sket en stor udvikling inden for de seneste 5-10 år.

I dialogen med de konkrete naboer, betinget af VE-lovens definitioner og afstandskrav til anlæggene, indgår vi individuelle aftaler ift. tilpasning af arealerne, visuel afskærmning og økonomisk kompensation. Der tilbydes desuden gratis andele i anlæggene (b-aktier) til naboer inden for 500 m af solcelleanlæggene og 8 gange møllehøjden for vindmøller.

I nærområdet/lokalområdet bidrager vi med økonomiske bidrag, der kan prioriteres lokalt, enten gennem eksisterende foreninger eller lokalråd eller foreninger der oprettes til formålet. Der er ikke defineret en fast model, da det kan være forskellige løsninger der passer bedst i det enkelte lokalområde. GreenGo Energy vil i høj grad lade det være op til de enkelte lokale områder i samråd med Kommunen at prioritere den konkrete værdiskabelse. Forventningen er, at tilførelsen af de økonomiske midler kan bidrage til at understøtte den udvikling der ønskes lokalt.

I forhold til den endelige indretning af arealerne og anlæggene, skal og vil det ske ved inddragelse af lokalområderne, lokale interessenter inden for f.eks. fritidsinteresser og natur og naturligvis Kommunen som myndighed og lodsejerne for arealerne.

GreenGo Energy vil, for de arealer der ikke skal anvendes til dyrkning, udarbejde en biodiversitetsplan der sikrer, at en høj grad af variation og robusthed i energiparkernes natur opnås, i sammenhæng med den natur som findes i området i forvejen. Herunder også tiltag der fra dag ét fremmer biodiversiteten som fx etablering af vandhuller, naturlommer, stendynger, sandbunker, opmagasinering af fældet beplantning mm., sådan at naturen i området får fred og tid til at udvikle sig allerede fra begyndelsen af energiparkens liv.

Det skal via biodiversitetsplanen afklares, hvordan den natur som grænser op til solcelleparken kan forbindes biologisk med naturarealerne under og imellem solcellerækkerne, samt med den randbeplantning, som etableres rundt om parken. Ved udarbejdelse af biodiversitetsplanen vil det eksisterende og egnstypiske liv i området blive indtænkt og understøttet. Med tiden vil der af sig selv komme en naturlig vækst af planter, blomster og urter med tilhørende dyreliv under solcellepanelerne og i randbeplantningen.

Det er målet, at områderne over tid vil udvikle sig til levesteder, hvor den egnskarakteristiske vegetation og fauna trives, og hvor biodiversiteten af smådyr og insekter i området øges og udvikles. Vegetationen under og omkring solpanelerne skal af praktiske grunde holdes lav, enten via afgræsning eller høslæt. Afgræsning eller høslæt gør, at jorden med tiden udpines idet næringsstoffer fjernes, hvilket giver plads til mere nøjsomme planter og dermed en mere artsrig vegetation.

Solcelleparken forventes at have lang levetid (>30 år) hvilket også betyder, at naturen får tid til at udvikle sig i området, hvilket er væsentligt da god og sund naturkvalitet tager tid at udvikles. Det hele vil afhænge af, hvordan de lokale forhold spiller ind, afvejningen af ønsket om multifunktionel arealanvendelse kontra biodiversitet og hvad der er det mest fornuftige at gøre på det enkelte areal.

Det lægges op til, at denne afklaring foregår i et samspil mellem lokalkendte biologer, Kommunen som myndighed, lodsejerne samt GreenGo Energy som udviklere.

Ja, en del af lavbundsjordene kan bruges til vedvarende energiparker, og der er flere fordele ved at gøre dette. Lavbundsjorde er typisk våde og har lav landbrugsproduktivitet, hvilket gør dem mindre værdifulde for traditionel landbrugsdrift. Ved at omdanne disse områder til energiparker kan man udnytte deres areal på en bæredygtig måde og samtidig opnå miljømæssige fordele.

I Danmark er der allerede initiativer og projekter i gang, som undersøger og udnytter lavbundsjorde til vedvarende energiproduktion. For eksempel er der fokus på at kombinere solenergi med naturgenopretning på lavbundsjorde, og solceller på lavbundsjorde indgår i regeringens solcellestrategi, der er fremlagt i maj 2024.

Samlet set er brugen af lavbundsjorde til vedvarende energiparker en lovende mulighed, som kan bidrage til både klimamål og miljøbeskyttelse.

Støj fra vindmøller reguleres i Vindmøllebekendtgørelsen - “Bekendtgørelse om støj fra vindmøller” Støj fra solceller er ikke omfattet af en målrettet bekendtgørelse, da anlæggene ikke støjer markant. I planlægningen og miljøtilladelser, vil anlægget blive betragtet på samme måde som støj fra virksomheder.

Der vil naturligvis også være byggestøj i forbindelse med etablering af anlæggene, fra de maskiner der bruges under arbejdet.

Støjen fra driften af anlæggene er naturligvis afhængig af det konkrete anlæg og udstyr der installeres. Derudover kan f.eks. de landskabelige forhold påvirke støjens udbredelse osv. Støj fra anlæggene skal til hver en tid, overholde kravene i bekendtgørelserne og miljøtilladelserne. For vindmøllerne gælder det, at der skal udarbejdes en prøvningsrapport der viser at møllerne i drift lever op til de krav der er stillet.

Støjkilder fra et typisk solcelleanlæg

Solceller afgiver ikke støj ved strømproduktion, men der kan forekomme støj fra en step-up-transformer, transformerkiosker og invertere samt fra tracker-systemet, der sikrer at panelerne drejes i henhold til den optimale solindstråling.

Der kan forekomme vindstøj fra et solcelleanlæg, når vinden rammer solcellepaneler i bestemte vinkler. Det vurderes dog at vindstøj fra et stort solcelleanlæg ikke vil kunne høres i forhold til baggrundsstøjen i området, vind i læhegn, mv.

Under drift af et solcelleanlæg vil der forekomme lavfrekvent støj og vibrationer fra step up-transformer og i mindre omfang fra transformerkioskerne. Men erfaringsmæssigt vil grænseværdierne for normal støj være dimensionerende for anlæggets samlede støjpåvirkning. Der vil samlet set ikke være problemer med lavfrekvent støj og vibrationer fra et solcelleanlæg, hvis man kan overholde grænseværdierne for normal støj ved nærmeste liggende enkeltbolig.

Ved at placere transformeren med god afstand til boliger, vil støj fra solcelleanlæg ikke være en væsentlig miljøpåvirkning.

Påvirkninger når solcelleanlægget er i drift og producerer strøm

I den vedlagte figur kan den maksimale støjpåvirkning fra det samlede anlæg aflæses.

Simuleringen viser at boliger der ligger i afstande af 10 meter fra et stort solcelleanlæg maksimalt vil modtage 22,2 dB(A) - altså minimum 18,8 dB(A) under den vejledende grænseværdi på 40 dB(A) når anlægget er i drift på sommeraftener/-morgener. Hvis beregningspunktet derimod ligger nærmest step up-transformeren, vil støjpåvirkningen af boliger der ligger i afstande af 10 meter være optil 50,1 dB(A). For at kunne sikre at det skærpede støjkrav på 40 dB(A) kan overholdes, er der derfor behov for en øget afstand mellem nærmeste bolig og anlæggets step-up-transformer. Simuleringen viser således at en afstand på minimum 50 meter vil medføre en støjbelastning på maksimalt 40,0 dB(A).

Alle komponenter der opstilles, er underlagt EU-regulering, og de miljømæssige krav vil fremgå af den enkelte projekttilladelse som gives på baggrund af miljørapporterne. Her stiller myndigheden de nødvendige krav og som udspringer af gældende lovgivning på området.

I Danmark og EU stilles der meget strenge krav til de solceller, som skal installeres. De gennemgår en såkaldt TÜV-test, hvor de i specielle klimakamre testes til 30 års levetid. De solceller vi opstiller er ikke overflade behandlede med farlige stoffer, men er derimod glas på både over og underside.

DTU undersøgte i 2023 risikoen for PFAS-forurening ved opførelse af et solcelleanlæg. Undersøgelsen viste, at de målte PFAS-forbindelser lå betydeligt under både PFAS-nedfald fra luften og de gældende grænseværdier for drikkevand.

Nej. Der må og vil ikke være påvirkning af vandmiljø og grundvand ved etablering og drift af VE-anlæg. De konkrete områder skal vurderes og beskrives i miljøkonsekvensvurderingen for det konkrete projekt. Herunder også mulige påvirkninger og eventuelle afværgeforanstaltninger i etableringsfasen.

Nej. Der er ingen afvaskning af miljøfremmede stoffer fra solceller. Såfremt arealerne forud for etablering af anlæggene er egnede til afgræsning vil etablering af solpanelerne ikke ændre på dette.