GreenGo Energy indgår lejeaftale i samarbejde med Den Svenske Kirke til stort solenergiprojekt

GreenGo Energy Sverige er stolte af at kunne annoncere underskrivelsen af en betydelig jordlejeaftale med ejendomsstyrelsen i Skara Stift. Aftalen markerer et vigtigt skridt i vores fortsatte engagement i at fremme vedvarende energi i Sverige. Dette partnerskab muliggør planlægning og udvikling af en stor solenergipark, og er en spændende mulighed for både GreenGo Energy og Den Svenske Kirke til at bidrage meningsfuldt til landets grønne omstilling.

Jean-Christophe Girouard, COO hos GreenGo Energy, beskriver virksomhedens begejstring over samarbejdet: "Vi er glade for at samarbejde med Den Svenske Kirke og Skara Stift om at udvikle en stor solcellepark. Dette samarbejde afspejler vores fælles vision og engagement i vedvarende energi og en bæredygtig fremtid."

Dette projekt repræsenterer en betydelig mulighed for at støtte Sveriges mål for vedvarende energi og samtidig bidrage til den Svenske Kirkes klimaplan. Planen sigter mod at reducere organisationens interne klimapåvirkning og fremme en bredere miljøforvaltning. Ved at udleje jord til GreenGo Energy tager Den Svenske Kirke konkrete skridt til at øge produktionen af vedvarende energi og understreger sit engagement i bæredygtighed.

”Som kirke ønsker vi at engagere os i og tage ansvar for at muliggøre udbygningen af vedvarende energi og dermed reducere underskuddet af energiproduktion, vi har i denne del af landet”, siger Sture Kjell, formand for ejendomsudvalget. ”Regionen producerer i øjeblikket ca. 1/3 af den elektricitet, vi bruger, og dette er et skridt, om end lille, til at reducere den forskel,” fortsætter han.

"Dette initiativ vil bidrage til en renere energiproduktion og understreger vores løbende indsats for at reducere CO2-udledningen og støtte Sveriges grønne omstilling. Vi håber, at partnerskabet med Skara Stift vil lægge grunden til flere vellykkede projekter med Den Svenske Kirke i hele landet og vise vores styrke som en pålidelig partner fra projektstart til fuld drift,” tilføjer Jean-Christophe Girouard.

Planlægningsfasen for solcelleparken er stadig i et tidligt stadie, og yderligere detaljer vil blive delt i kommende offentlige høringer. GreenGo Energy er optaget af og indstillet på gennemsigtighed og samarbejde med lokalsamfundet, når vi går videre med dette spændende projekt.

Sveriges grønne omstilling tager for alvor fart, efterhånden som landet intensiverer indsatsen for at bekæmpe klimaforandringer, drevet af ambitiøse mål om at opnå netto-nuludledning i 2045. En central del af denne udvikling er vedvarende energikilder som sol- og vindenergi, som er yderst effektive til at reducere CO2-udledningen. Kombinationen af økonomisk forudsigelighed og korte leveringstider for idriftsættelse, gør vedvarende energiprojekter til en bæredygtig løsning for at nå - og endda overgå - Sveriges klimamål. GreenGo Energy er engageret i at yde langsigtede bidrag gennem vedvarende energi og supporttjenester, der hjælper med at styrke den svenske elforsyning, samtidig med at fossile brændstoffer udfases.

Om kirkens ejendomme og arealer i Skara Stift:
Den svenske kirke forvalter skove og jord over hele Sverige. De tretten stifter er ansvarlige for at administrere aktiverne gennem ejendomsbestyrelser eller -udvalg, og afkastet fra forvaltningen skal bruges til kirkelige aktiviteter.

I Skara Stift forvaltes ca. 25.000 hektar skov internt, og ca. 10.000 hektar landbrugsjord er forpagtet ud. Med en lang historie og et stærkt fokus på aktiv forvaltning for fremtiden er mottoet at »nyttiggøre, men ikke udnytte« kirkens arealer.

Om GreenGo Energy Group A/S
GreenGo Energy blev grundlagt I 2011 med en vision om at accelerere omstillingen til vedvarende energiproduktion ved hjælp af en innovativ og skalerbar forretningsmodel. GreenGo Energys 360-graders service platform inkluderer projektskabelse, strukturering af investeringsporteføljer, projektudvikling fra første spadestik frem til levering af strøm samt EPC-management and asset management. Hele forløbet er fuldt skræddersyet til vores klienters behov og investeringsprofil.

GreenGo Energy har 27 GW sol-, vind-, batterienergilagring og Megaton PtX-projekter i forskellige udviklings- og konstruktionsstadier i ni amerikanske stater samt i Europa og Nordafrika. Ud af disse projekter er mere end 6 GW indgået i partnerskab med Tier 1-investorer inden for vedvarende energi.

GreenGo Energy har hovedkontor i Denmark, og over 125 medarbejdere betjener kunder og samarbejdspartnere over hele verden.

Næste
Næste

Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune udvælger fire GreenGo Energy energiprojekter til videre bearbejdning